| |
På Sophiendal Slotshotel ved Skanderborg kan man føle sig som baron eller baronesse for en nat, gå på spøgelsesjagt eller forestille sig, hvordan herskabskusken og malkepigen forelskede sig. Murene emmer af historier, som personalet gør en dyd ud af at holde i live.
En af tjenerne slår på et glas, og langsomt forstummer samtalerne ved de rustikke borde i vinkælderen, på herregården Sophiendal. det er fredag lige efter solnedgang, og da samtalerne dør ud, kan man høre den rislende lyd fra fontænen på gårdspladsen og den svage kurren af duer i skoven. Tjeneren som nu har fået snakken til at forstumme, rømmer sig, kigger rundt på gæsterne og siger med et alvorligt udtryk i ansigtet: ”Når vi nu denne aften har samlet jer hernede i vinkælderen, synes jeg, at det er oplagt at fortælle jer en historie om stedet her. Vi bliver ofte spurgt, om der er spøgelser her på stedet, og det er der. Vi fandt ud af det, da en af vores ansatte for et par år siden mærkede en kulde, når hun gik ned i enden af kælderen for at lukke af for natten. Da hun vendte om og gik tilbage, var det som der var skridt bag hende. Når hun stoppede op, fortsatte lyden af fodtrin ganske sagte. Hun oplevede det flere gange, og på et tidspunkt spurgte hun os andre, om vi havde oplevet noget lignende. Det viste sig at mange havde oplevet det samme”. Tjeneren holder en kort kunstpause. Nogle af gæsterne rykker uroligt på stolene, mens det svage lys fra stearinlysene glimter i de halvfyldte glas med rød og hvidvin og mousserende dessertvin. ”Vi besluttede at få en clairvoyant herud for at slå fast, om oplevelserne havde en forklaring, og det havde de. Da hovedbygningen blev opført for snart 150 år siden, blev der gravet en ny brønd, og der skete det tragiske, at en lille pige faldt i brønden. Hun blev reddet op, men reddede ikke livet. Den kvinde, der går igen, er hendes mor. ”
Tjeneren tier en stund, og der bliver hvisket lidt ved bordene.
”Så sent som for et par dage siden havde jeg et hold gæster til vinsmagning, og så snart de kom herned, kunne de mærke noget. De sagde, at det var, som om de blev skubbet væk, og de mærkede også Kulde, ” slutter tjeneren Christian Vaaben. |
|
