Kongelig Priviligeret Kro siden 1834 |
I Rigsarkivet findes et dagbogsblad fra år 1280 hvor Erik Klipping skriver:
" I morgen drager vi nordpå og krydser Gudenåen ved Svostrup, hvor der er et liden bedehus ( bede = holde hvil - spise )
Mani er sikker på at dette bedehus var Svostrup Kro, da det lå et meget centralt sted hvor Tingvejen mellem kongebyen Skanderborg og tingstedet i Viborg krydser Gudenåen.
Der er et vadested 10-15 meter syd for den nuværende bro i kroens baghave, altså et sted hvor bunden har været hård nok - eller der var smidt sten nok i vandet - til at hestekøretøjerne kunne passere åen.
Men der vides ikke konkret hvad der skete på stedet før 1809, hvor Landværnskaptajn Erik Biller - den daværende ejer af Grauballegård og Møllerup Gods - sælger Svostrup Kro til Fæster Christen Hansen og Ane Pedersdatter.
I skiftet nævnes en kaag ( en fladbundet båd ) og hele 12 oksehoveder.
Et oksehoved er 240 liters tønder, så der har været op mod 3000 liter øl eller mjød, så vi må vist konstatere at der allerede dengang var glade godtfolk og livlig stemning i krostuerne.
I 1834 lykkedes det Søren Bull at få en kongelig bevilling af Christian VIII til både at drive færgefart og holde kro. Citat: "det er tilladt ham herefter og indtil videre at holde et værtshus og de rejsende med fornøden logementer, samt spise og drikkevarer til nødtørftigheder og for en billig betaling at tjene mod, at han deraf svarer til kongens kasse i årlig afgift tre rigsdaler sølv"
Anne Sørensdatter var gift med Anders Jensen der var en driftig handelsmand og han forstod at udnytte den livlige aktivitet der opstod lige da ægteparret overtog kroen.
Det var netop i disse år at Michael Drewsen opbygger sin papirfabrik i Silkeborg og får brug for transport til byen med råvarer og fra byen med papirprodukter. Drewsen satte et mægtigt projekt i gang ved at anlægge den berømte Træksti, en forhøjet grussti langs vestsiden af Gudenåen lige fra Silkeborg til Randers. Tænk hvilken vanskeligheder ved at ekspropriere al denne jord, - og vrøvl med fiskerettigheder, fiskepladser og ålegårde Dette blev Pramdragernes blomstringstid.
På højdepunktet omkring år 1860 - 70 var der ca. 200 pramme i trafik på Gudenåen.
På kroen var Anders i fuld gang og får i 1856 bygget et nyt stuehus, hvori der foruden kro blev drevet købmandshandel & posthus. Endvidere byggede han et 2-etagers pakhus ned til åen. Han opkøbte bøndernes korn, solgte det videre med pramfarten og leverede til gengæld kolonialvarer, reb, tjære, metal mm. til bønderne. Han blev en velhavende mand, en magtfaktor i området og sågar sognerådsformand.
Ane og Peder arver så kroen, men Peder overlader hovedsageligt driften til Ane.
Ane blev kendt som "Ane i Krowen" og hende vil vi gerne mindes. Ikke mindst for hendes gode mad, men også for hendes store omsorg for sine medmennesker. Vi har mange gange hørt fortalt, hvordan folk kom ind i Anes køkken for at nyde varmen fra hendes store komfur, hendes dejlige jyske mad eller få en kaffepunch og nyde et slag kort.
Ane forblev ugift og drev kroen frem til oktober 1966. Det siges, at hun på et tidspunkt havde en bejler, men han var ikke god nok ifølge forældrene.
Herefter flyttede hun ca. 50 meter væk fra kroen, i et lille hus - Annekset - hun havde ladet bygge.
Der var efterfølgende forskellige forpagtere, som Ane hjalp, men da Peder dør i 1973 går der kun få måneder før også Ane sover ind. Det siges at de havde et særligt tæt forhold.
Herefter arver Peders 2 sønner, Carsten og Peder kroen. I 1981 skulle der en ny forpagter til og her kommer Svostrup Kros nuværende ejer Niels Løgager på banen.
Efter 4 år overtaler Niels Løgager brødrene til at sælge sig kroen. Det må have været en meget svær beslutning at tage for de 2 brødre, da kroen havde været i slægtens eje i 172 år.
Niels Løgager har i de 35 år, der er gået siden, løbende restaureret hele kroen og lavet et mindre museum med alverdens antikviteter og finurligheder fra de gamle dage, da Ane huserede på kroen.
At Ane var glad for kroen og stadig følger med i, hvad der sker, kan gæster og personalet fortælle om. Ikke sjældent opleves, at "glemte" stearinlys pustes ud og trin i biblioteket, selvom der ikke er gæster. Så mon ikke Ane stadig følger med i, hvad der sker.
Historien er fortalt af Niels Løgager, Erna og Anders Peter fra Annex Gården,
samt Arkivleder Tage Franck fra Lokalhistorisk Arkiv i Gjern.
Visit Svostrup Kro
